Hvordan jeg arbejder med forskellige glasart- og glaswork-teknikker

Der findes et hav af teknikker, materialer og værktøj, når man arbejder med glas. Standard teknikker som glasfusing, sagging, slumping, glasstøbning og sandblæsning er en del af alle glaskunstneres repertoire – dog arbejder alle på sin specielle måde – på en måde er det jo dette individuelle, der i sidste ende også er med til at skabe det unikke, det som bliver resultatet – et stykke unika glaskunst om du vil.

Vi har vel alle på et eller andet tidspunkt beundret glaspusterens teknikker? Han arbejder med glasset mens det er flydende varmt (1.100 til 1.300 grader Celsius). Glaspusteren anvender varmglas teknikker.

Jeg arbejder for det meste med koldglas teknikker. Her arbejder man først med glasset mens det er koldt, skærer glasset, sætter det sammen i mønstre eller billeder, derefter opvarmes alle glasdelene sammen i en keramisk ovn. Ved ca. 800 grader Celsius smelter delene sammen og danner ét stykke glas. Først derefter formgives det til fx et fad, ved at give glasset en ny tur i ovnen på en lidt lavere temperatur.

En lille gennemgang af de vigtigste glasteknikker i mit repertoire:

Fusing – glasfusing:

Fusing er en måde at varmebehandle forskellige glasstykker i en keramisk ovn med det resultat, at glasdelene delvist smelter sammen. Glasdelene kan smeltes sammen i enderne, de kan lægges ovenpå hinanden, og de kan ved en efterfølgende opvarmning også formes til fx et glasfad ved hjælp af en keramisk støbeform. Det er denne efterfølgende formgivning ved hjælp af en form der kaldes for slumping. Bruger man i stedet et hul i en plade, og lader det midterste af glasset falde igennem hullet, kan man få dannet fx en skål – dette kaldes for sagging.

Glas udvider sig når det bliver varmet op, og det trækker sig sammen når det afkøles, derfor er det vigtigt, at man bruger samme type glas ved glasfusing, dette er for at undgå, at det færdige arbejde splintres eller sprækker. Oftest bruger man derfor kun én type glas fra den samme producent, fx Bullseye-glas.

Normalt deler man glasfusing ind i 2 hovedvarianter, full fusing og tack fusing. Ved full fusing opvarmes glasset til en højere temperatur og glasdelene vil dermed flyde mere sammen. Ved tack fusing anvender man en lavere temperatur, fordi man ønsker, at de oprindelig glasdeles form og farver skal være mest mulig intakte, dog samtidig udgøre et sammenhængende hele.

Som du sikkert allerede har gættet – der er uendelige variationer i materialer, teknikker og hvilke temperaturer/tider, man vælger at give sit unika glas. Ligeledes bruges der ofte flere lag med eller uden effektlag i mellem, maling, metaller osv.

Pâte de Verre

En tredje teknik der ligger indenfor begrebet glasfusing er Pâte de Verre, slutresultatet minder dog mere om de former og udtryk man gerne vil skabe når man anvender glasstøbning. Ved Pâte de Verre ”limer” man et tyndt lag glaspasta udenpå eller indeni en form. Alt efter hvilken kornstørrelse glasstykkerne i pastaen har, og den temperatur og tid man anvender, bliver det færdige unika glas mere eller mindre gennemsigtig.

Combing:

Når man fuser glas, kan man også åbne ovnen og fx rive i glaspladen mens glasset er flydende. Her arbejder man med glasset mens det er varmt, og det kaldes Combing. Så teknikkerne kan som du ser bruges på kryds og tværs af hinanden.

 Glasstøbning:

Glas kan selvfølgelig også støbes i forme. Allerede på Faraoernes tid, for næsten 5000 år siden, kendte man til teknikken med at varme glas op, og derefter hælde det i mere eller mindre komplicerede og mere eller mindre lukkede forme. Dette kræver at glasset skal varmes op til ca. 1.200 grader Celsius.

Denne traditionelle metode hedder sand casting, til forskel fra kiln casting, hvor form og glas varmes op sammen, inde i en keramisk ovn. Når glasset har en temperatur på mellem 800 og 1.000 grader Celsius, smelter glasset ned i formen gennem en tragt, eller direkte ned i en åben form.

Sandstøbning:

En måde at støbe glas på er at støbe i en form af sand.

Gibsstøbning:

En anden er at anvende en åben eller lukket form af gibs.

Ikke én men flere glasteknikker samtidig

Efter hånden som man får erfaring og større mod til at prøve de forskellige teknikker ad – ender man ofte med at bruge mange teknikker samtidig, det medfører derfor ofte, at det samme stykke unika glas skal mange gange i ovnen, og at det skal behandles på mange måder (polering, gravering, slibning, sandblæsning), til slut skal der også bores huller til fx ophængning eller monteres på sokkel.