Unikke firmagaver og jubilæumsgaver

Firmagaver du ikke får magen til nogen steder. Gaver der kan tilpasses den ansattes personlighed, den funktion, og det arbejde den ansatte har. En firmagave, der fortæller en historie om, hvad personen har bidraget med. En gave som både firma og ansat føler har stor værdi og stor symboleffekt. Hos mig kan du få en unik skulptur, et personlig relief, et fad med digt, eller en ordsky med personlige egenskaber, kvalifikationer og/eller firmalogo?
Mange af de lidt større og mere eksklusive kunstgaver jeg laver, egner sig meget godt som jubilæumsgaver og fratrædelsesgaver - hvad enten det er til direktøren selv, økonomichefen eller den helt almindelige medarbejder, der skal æres og belønnes.

Firmagaverne kan gøres personlige og tilpasses mange ønsker og behov, hvad enten det er for at skabe loyalitet til firmaet, for at fortælle, hvad den ansatte og firmaet laver, eller noget helt tredje, f.eks. en fortælling om hvad personen kan lide at lave, når denne ikke er på arbejde.

Jeg råder over mange materialer, og kan arbejde med dem i mange teknikker og farver, for at skabe det ønskede udtryk. Se hvad jeg har, som du kan købe som firmagave lige nu, eller skriv, ring eller send en SMS til mig, for at høre om jeg har nogle ideer til, hvad jeres næste firmagave kan blive. Det kan blive et unikt fad, en en stolt skulptur eller f.eks. et personligt relief. Det kan også være en fælles gave til projektgruppen, som minde og påskønnelse om den sidste succes.
Jeg laver også billigere og mindre firmagaver til alle i en større eller mindre gruppe - det kan være til alle i en afdeling i firmaet, hele institutionen eller alle på kontoret/værkstedet.

Er det dig, der har ansvaret for den næste firmagave eller jubilæumsgave? Nøl ikke med at kontakte mig, jeg er - på samme måde som jer - altid klar til nye udfordringer i mit arbejde.
Glasskulptur
"Enestående" kan købes nu
Relief som firmagave
"En sommerdrøm" + "Et sommereventyr" kan købes nu
Kunst, gaver, firmagaver
"Du-skønne-Vendsysse-Mellem-mark-og-hav"

Firmagaver til ansatte og skat

Firmagaver til ansatte, hvis man vil undgå, at der skal betales skat af gaven/gaverne:

- For det første er medarbejderjulegaven begrænset op til og med kr. 800,- inkl. moms (julegaveloftet).
- For det andet er der et samlet loft for personalegaver på kr. 1100,- inkl. moms pr. år (bagatelgrænse).
- For det tredje kan man ikke give gavekort eller kontantgaver, de er altid at betragte som løn.

Holder man sig indenfor disse regler for firmagaverne skal den ansatte ikke betale skat af firmajulegaven eller andre firmagaver i løbet af året, og arbejdsgiveren kan samtidig indberette gavebeløbet til skat som løn og dermed trække hele udgiften fra som en driftsomkostning.

Overskrides grænserne for firmajulegave eller for det samlede personalegaveloft, skal den ansatte beskattes af hele gavebeløbet for den eller de grænser der overskrides (inkl. moms).

Eks. 1: Firmajulegave på 800,- + anden personalegode på 300,- = ikke skattepligt

Eks. 2: Firmajulegave på 800,- + anden personalegode på 500,- = skattepligt for 500,- fordi den samlede bagatelgrænse er overskredet

Eks. 3: Firmajulegave på 1000,- + anden personalegode på 100,- = skattepligt for 1000,- fordi julegaveloftet er overskredet

Eks. 4: Firmajulegave på 900,- + anden personalegode på 400,- = skattepligt for 1300,- fordi både julegaveloft og bagatelgrænse er overskredet

Eks. 5: Firmajulegave på 200,- + anden personalegode på 900,- = ikke skattepligtigt

Eks. 6: Ingen firmajulegave + anden personalegode på 1100,- = ikke skattepligtigt

Eks. 7: Ingen firmajulegave + flere andre mindre personalegoder i løbet af året på tilsammen 1200,- = skattepligt for 1200,-

Julbilæumsgave og fratrædelsesgaver

- En medarbejder kan få jubilæumsgaver på op til kr. 8.000,- skattefrit, hvis den ansatte har været i firmaet i 25, 35, 40, 45 eller 50 år.
- Alle ansatte kan få jubilæumsgaver på op til kr. 8.000,- skattefrit, hvis firmaet har 25-års jubilæum eller fejrer et antal år som er deleligt med 25, (50, 75, 100, 125, 150 osv.). Det er et tillægskrav at alle fuldtidsansatte får det samme beløb, og at deltidsansatte får et tilsvarende beløb alt efter deres forholdsmæssig andel af en fuldtidstilling.
- Fratrædelsesgodtgørelse kan være op til kr. 8.000,- skattefrit.
Holder man sig indenfor disse regler for firmagaverne skal den ansatte ikke betale skat af jubilæumsgaven eller fratrædelsesgodtgørelsen, og arbejdsgiveren kan samtidig trække hele gavebeløbet fra som en driftsomkostning.

Almindelige lejlighedsgaver

Et firma må godt give lejlighedsgaver uden, at den ansatte skal betale skat, og der er ingen faste grænser for værdien af lejlighedsgaver.
Lejlighedsgaver defineres som almindelige gaver, der markerer en privat mærkedag, eksempelvis fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup og lignende. Beløbet må være indenfor det som er almindelig at anse som passende.
Arbejdsgiveren kan trække almindelige lejlighedsgaver fra som en driftsomkostning, og den ansatte skal ikke betale skat af lejlighedsgaven, som om det var løn.